I gamle dage - for Horsens vedkommende før 1663 - klarede folk sig i sygdomstilfælde med gamle husråd, rejsende købmænd, der drog omkring og solgte alle mulige slags former for medicin, som regel indkøbt i udlandet, og som - i følge Købmanden eller Bissekræmmeren - var godt for alt muligt.

 

De såkaldte Bartskærere fungerede også som Medicinmænd. Før reformationen havde man også Munkeklostrene, hvor Munkene dyrkede de virksomme lægeurter. De gamle Munke vidste, hvad de havde med at gøre. I øvrigt levede man nu nok sundere dengang end nu.

 

I 1663 slog en upriviligeret Apoteker sig ned i Horsens, for øvrigt netop på det sted, hvor Søndergades Apotek ligger i dag. Men den virksomhed varede nu ikke længe, og så var Horsens jo lige vidt.

 

I 1688 ansøgte en Farmaceut, Erik Jacobsen Elbogen, der vistnok stammede fra Skåne, Kongen om bevilling til at drive Apotek i Horsens. 11. december 1688 underskrev Christian d. 5 bevillingen, og dermed var det nuværende apotek grundlagt. Det åbnede på Søndergades søndre side nær ved Torvet, og Elbogen drev Apoteket indtil sin død 1707. At dømme efter skifteprotokollen har såvel Apotek som privatbolig været velforsynet. Desværre er der intet bevaret fra hans tid.

 

1707 solgtes Apoteket til Jacob Schmidt. Bevillingen blev underskrevet d. 11. november af Frederik d. 4. Dengang som nu krævedes der kongelig bevilling for at drive Apotek.

Jacob Schmidt stammede fra Brandenburg og havde været ansat hos Apoteker Henrich Helms i Haderslev, hvor han var blevet forelsket i Chefens datter, Anna Margaretha (således stavede hun sit navn i følge indskriften over indgangsdøren til det nuværende Apotek), som han blev gift med 22. marts 1708, og dermed kommer navnet Helms ind i Apotekets historie.

 

1736 flyttede han Apoteket til sin nuværende plads, Søndergade 12, hvor han lod den daværende bygning nedrive (noget af den nuværende kælder er sikkert fra den første bygning).

Så lod han Bygmester Johan Gottfried Hödrich fra Viborg opføre den nuværende bygning, hvilket gav anledning til en del misfornøjelse blandt de lokale bygmestre, der dog ikke selv var i stand til at opføre en sådan bygning.

Denne bygning er i tidens løb blevet ændret en del indvendig, dog står kælderen nogenlunde urørt.

Til byggeriet anvendtes sten fra Herregården Urup, hvor Søhelten Peder Skram gik igen, og han fulgte så med stenene og har siden gået igen på Apoteket, hvor ingen dog endnu har set ham, men mange har hørt hans skridt!!! Læs artiklen Genfærd og tudser fra Horsens Folkeblad d. 16. december 1994 her.

 

Udover Apotek drev han Herberg for "finere" tilrejsende, og han drev en stor vinhandel. I kælderen står stadig nogle af de gamle bænke, hvorpå vinfadene lå. Det var nok især det sidste, han tjente penge på. Dette gjaldt ikke mindst hans søn, Gotfred Schmidt, der overtog Apoteket efter faderen i 1743. Udover Apotek og vinhandel ejede han også Herregårde og blev en meget rig mand. Han døde 1773 og blev bisat i Klosterkirken, hvor hans og hans 2 hustruers kister står i et gravkapel.

 

Hans Enke drev Apoteket i nogle år og solgte derpå til Gotfreds Fætter, Jacob Helms, der var søn af Købmand i Horsens Adam Helms, en bror til førnævnte Anna Margaretha. Og siden den tid har Apoteket været ejet af 6 generationer Helms, heddende skiftevis Jacob og Adam.

 

Jacob Helms     1779-1816

Adam Helms     1816-1852

Jacob Helms     1852-1886

Adam Helms     1886-1932

Jacob Helms     1932-1941

 

Efter Jacob Helms død 1941 blev Apoteket drevet af bestyrer, indtil Adam Helms overtog det 1. januar 1952.

 

Af de 9 Apotekere, der har været på Apoteket, har de 6 således heddet Helms, og de 2 Schmidter har haft familiemæssig tilknytning til Familien, hvilket er enestående i dansk Apoteksvæsen.

 

Apoteksbygningen, opført 1736, blev oprindelig indrettet med Apotek i den østre side af stueetagen og privatbolig i den vestre. Og så var der lager på 1. sal - meget upraktisk. På 1. sal var der også den store sal, som de større Borgerhuse havde dengang, og som kun blev brugt et par gange om året og ellers stod tom. Dette varede til 1980, hvor Apoteket blev udvidet til hele stueetagen. Fra den tid stammer det nuværende loft i Apoteket, der ikke er et træloft, men malet direkte på loftpudset.

 

Til Apoteket hører en del bagbygninger, stalden opført ca. år 1800, da der hørte landbrug til Apoteket dengang, og sidebygningerne opført lidt efter lidt i forrige århundrede.

Apoteket 1924

Apoteket 1937

Apoteket 1950

 Apoteket 1960

Apoteket 1965

Apoteket 1987

Skrivemaskine, fabrikat Mercedes, model Prima, med medicinregning

Receptkuvert årstal ?